Palma de Mallorcas attraktioner kan deles op i to grupper. Den første gruppe er de mere almindelige turistattraktioner som katedralen, slotte og museer, selvom de alle er seværdige. Den anden gruppe er attraktioner der er unikke for Palma de Mallorca, og dem vil du sent glemme. Katedralen i Palma de Mallorca, eller Catedral de Mallorca, er velbesøgt på grund af sin beliggenhed ved vandet. Det giver desuden katedralen en dramatisk atmosfære. I katedralen udstilles religiøse malerier og sølvtøj. Castell de Bellver er en anden bygning, lavet af mursten. Man ser at ruinen har været igennem, men bygningens arkitektur er fantastisk og imponerende. Den er bygget ovenpå en ruin af en muslimsk bygning, og derfor har man gjort mange arkæologiske fund på stedet. Pueblo Español arkitekturmuseum er dog stedet for historieinteresserede. Stedet er bygget op som en lille landsby og viser smukt den spanske arkitektur. Museo de Arte Español Contemporaneo er som navnet indikerer et museum for moderne kunstnere som Pablo Picasso, der i museet er repræsenteret med 70 værker. Endvidere er her værker af lokale kunstnere som Juan Gris og Salvador Dali. Mere specielle attraktioner kommer her; Banys Arab er en arabisk badebygning, der stammer tilbage fra det 10. århundrede. Det er den eneste rest fra arabernes besættelse af Palma de Mallorca. Badet is stil med en sauna, er et besøg værd på grund af sin unikke historie. Er der et gammelt badested, må der også være et nyt. Aqualand er et vandland og er perfekt til afkøling efter en varm dag på øen. Naturligvis er det en del af ferien at smage på det lokale køkken. Derfor er det tid til en kulinarisk rejse gennem Palma de Mallorca. Besøg de to bedste steder i byen, XII Apostoles er en unik pizzabar, med pizza der er opkaldt efter de tolv apostle. Café Port Pesquer har en skøn atmosfære og er meget romantisk. Caféen ligger ved havnen og udover de spanske specialiteter som tapas, serveres god fisk.