Italien og dets byer er kendte for historie, kunst og kultur. Italien er med sine mange kunstnere, der gennem tiden har gjort sig bemærket,er blevet et centrum for Renæssancen. Dette kan bevidnes i byer som Rom, Venedig og Firenze, byer elsket for deres opulente kultur. Rom er kendt for mange ting, og en tur hertil starter som regel med en tur rundt i hovedstaden. Colosseum og Partheon er musts for at få et indblik i romernes historie. Venedigs kanaler er et andet og anderledes highlight for turister og Uffizi Museet i Firenze er også uden tvivl et besøg værd. Italien er udover dette også centrum for litteratur fra Renæssancen. Verona er byen, hvor Shakespeare placerede Romeo og Julie. En anden by er Pisa, kendt for bygninger som Det Skæve Tårn. Da Italien har spillet en så stor rolle i historie, kunst, litteratur og arkitektur finder man alt i Italien og intet andet sted i verden. Bortset fra de berømte byer, er der i Italien attraktioner man ikke bør gå glip af. Vatikanbyen er en af dem. Især for troende tilhængere af den romersk katolske kirke, er et besøg obligatorisk. Øerne i Napoli´s bugt og smukke Sicilien er også velkendte turistmål. De italienske Alper er også berømte. Italiens andre byer er ikke mindre vigtige, selvom de måske ikke er så kendte. Torino er hjemsted for et anderledes men interessant bilmuseum og det Egyptiske Museum. I Genova finder man Akvariet og Assisi er kendt bare pga. sit navn. Yderligere er det italienske køkken et fristende tilbud. Ægte italiensk mad er faktisk ret anderledes end det de fleste kender det for. Mange tror det italienske køkken er kompliceret men det er faktisk ret simpelt og klassisk. Kvalitet står i forgrunden. Madlavning er kunst for mange italienere og det forklarer det store udvalg. Men naturligvis er ting som pasta, pizza, kager og vin også en del af køkkenet. Den ægte italienske pizza er dog noget anderledes end den man får andre steder i verden. Italiensk pizza er med tynd bund og meget sund. Naturligvis skal man smage disse ting, men der er også andre specialiteter man må smage, når man er i Italien; Risotto, arancini, som er risboller, limoncello, en snaps med citron og sukker og grappa, som mange anser for at være en oplevelse i sig selv. Dette er dog ikke alt. I Italien bliver ordet slankekur ikke accepteret og efter et par forretter og tre hovedretter, får man altid noget sødt eller is til dessert. Is menes at stamme fra italien og italienerne elsker det. Efter isen serveres normalt kaffe eller vin. Man bør prøve dette mindst en gang for at vide hvad det vil sige at være italiener. Mens du er igang, så lev livet på italiensk. Tag ikke bare på hotel, men lej istedet en villa eller en lejlighed, så du bliver bekendt med landet og kulturen. Landet, hvor du ikke kan forvente at nogen laver noget i Pausa Pranzo, siestaen, men hvor der dog leves et travlt liv i historiens tempo.