Hovedattraktionerne i landet er byerne. De er alle meget forskellige og har mange forskellige tilbud. Turen starter naturligvis i hovedstaden Amsterdam. Kendt for sin liberale og eksentriske livsstil, er Amsterdams kultur enestående og imponerende. Kanaler og gode indkøbsmuligheder er også byens fortrin. Byen Delft er smuk og uspoleret og turisterne elsker byens friske og uhøjtidelige atmosfære. Haarlem er landets blomsterdistrikt. Haag er en kongelig by, da Dronningen residerer her og byen er et arkitektonisk mesterværk. Leiden er Rembrandts fødeby, en levende handels- og turistby og derfor også et besøg værd. Landets ældste by er Nijmegen, som kan dateres tilbage til det Romerske rige. Rotterdam er en af de mest levende byer i landet og har en farverig historie. Bombet istykker under 2. Verdenskrig, har byen formået at genskabe sig selv meget smukt. Nu er byen en blanding af moderne og ældre arkitektur. Nederlandene er kendt som et meget liberalt land og dette vil uden tvivl være meget anderledes for nogle turister. Mange turister kan knap nok forstå at de i dette land må gøre ting, det ellers er forbudt at gøre. Det er med til at præge turismen i landet. Selom byerne er meget fyldte med mennesker og der sker en masse, er det dog en afslappet og glad atmosfære, der præger folk og byerne. De fleste folk i Nederlandene cykler rundt. Det er hurtigst. Derfor er der udmærkede cykelstier overalt og det er tilladt at tage sin cykel med i toget. For at hjælpe turisterne, kan man leje cykler alle steder. Nogle vælger også at tage den på stop rundt i landet. Det anbefales dog kun at gøre dette, hvis man tidligere har prøvet det, men da det er meget normalt i Nederlandene, er det nok det bedste sted at prøve det. Skulle du være mere til traditionel transport, kan du tage bussen, men husk at købe billet i forvejen. Da ruterne kan være lidt indviklede, er det bedst at have et kort med. Måske er det alligevel ikke så dårligt at tage den utraditionelle måde, det gør jo turen mere spændende. Hvis der er et land, du bør have set, så er det Holland. Den anderledes atmosfære og landets liberale kultur er et eventyr i sig selv. Tag til Holland mindst en gang i dit liv og føl dig fri.